Kosher, hebraisk betegnelse på mat som det er tillatt for jøder å spise, basert på forskriftene i Mosebøkene (3. Mosebok 13–og 5. Mosebok 13–47).

Oppskrifter – her kan du lære å lage jødisk mat retter. Siden jøder er spredt over hele verden er det mange forskjellige typer mat å velge mellom!

Det gamle Testamente nævner mange ting, som kan gøre et menneske urent, blandt andet sygdom, fødsler og forskellige madvarer. Jøderne spiser derfor kun dyr, der er slagtet ved den særlige slagtemetode, schächtning, der sikrer, at så meget blod som muligt fjernes fra dyret. Schächtningen udføres af en særligt uddannet shochet, der også har til opgave at sikre, at dyret er lydefrit, dvs. Også ved tilberedningen af kødet sikrer man sig, at så meget blod som muligt fjernes.

Den tilladte mad kaldes i jødedommen for kosher. See full list on religion. Inden for islam er reglerne ikke så komplicerede som inden for jødedommen. Koranen 97), men blod og svinekød er stadig urent og derfor forbudt: "Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved dets slagtning), og det kvalte og det, der er dræbt med sten eller stav, og det, der er dræbt ved fal og det ihjel-stangede og det, som de vilde dyr har ædt af – og det, som er ofret på et alter (til afguderne)" (Koranen 4).

For at det er tilladt for en muslim at spise kød fra et dyr, skal dyret halal-slagtes. Halspulsåren skal skæres over, mens Allahs navn udtales over det, således at alt blod skal løbe fra dyret, og det må ikke være en hedning, der slagter dyret. På den måde bliver dyret halal- dvs.

Uanset slagtemetoden hører svinet til de forbudte fødevarer for en muslim. Inden for kristendommen fandtes der op til Jesu tid de samme regler om ma som kommer til udtryk i jødedommen. Men Jesus gjorde op med renhedsreglerne. Jesu disciple var jøder, og de havde det svært med de nye regler.

Da disciplen Peter er på vej til Antiokia, beordres han af Gud til en hednings hus. På vej derhen går han op på et hustag for at bede, og han får der en vision.

En dug daler ned fra himlen, og i den er alle slags dyr og al slags ma og Kristus tale. Også inden for hinduismen er der regler for, hvad man må spise. Reglerne knytter sig til fire stadier i et menneskes liv. På de fire stadier er det tilladt at spise forskellige ting, og et menneskes renhed afhænger af, om reglerne overholdes.

I læreskriftet Dharmashastra ("læreskrifter om normer") beskrives, hvilke spiseregler, der skal følges i de forskellige stadier af livet. Også i buddhismen findes der nogle få forskrifter for, hvad der er tilladt at spise. Den første forskrift er netop, at man skal undlade at tage noget levende væsens liv, og derfor er de fleste buddhister da også vegetarer.

Inden for nogle retninger af buddhismen er det kun munkene, der ikke må. For at kød fra et dyr kan være tilladt at spise for jøder, skal det være fra drøvtyggende dyr med spaltede hove.

Altså dyr som okser, får og geder. Selvom svin har spaltede hove, er deres kød forbudt, da de ikke er drøvtyggere. Kamelkød er forbudt, da kamelen er drøvtyggende, men ikke har spaltede hove. Kød fra eksempelvis kaniner og heste er forbudt ud fra samme principper.

Mosebøgerne beskriver ikke hvilke fugle, der er tilladt at spise, derfor overlades det til traditionerne at bestemme hvilke fugle, der må spises. Rovfugle er forbudt spise, da de spiser andre dyr. Når det gælder fisk, er kun fisk med finner og skæl kosher, derfor er ål, skaldyr, rejer og hummer ikke tilladt. Hvad angår insekter, krybdyr og skadedyr, er hele gruppen forbudt.

Alt, der kommer fra dyr, som ikke er kosher, er forbudt. Der er dog undtagelser: Honning er tilladt, da honningen er overført fra blomsterne og ikke produceret af bierne. De dyr, som er forbudt spise, går under fællesbetegnelsen treyfah.

Tilladte dyr skal slagtes på en bestemt måde for at være kosher. Metoden kaldes schæchtningog skal udføres af en specialiseret slagter, som skal være jødisk og benytte højre hån med mindre han er venstrehåndet.

Slagteren tilser dyret og sikrer sig, at det er sundt. Derefter udfører han et hurtigt, uafbrudt halssnit og hænger dyret op, så alt blodet kan løbe ud. Det gør kosher-slagteren, fordi blod ikke er kosher, hvilket står gentaget flere gange i Mosebøgerne, klarest i 5. Mosebog (kap. vers 23), hvor der står skrevet: Thi blodet er sjælen, og du må ikke nyde sjælen tillige med kødet. Ved schæchtning bruges en speciel kniv kaldt sakin.

Den skal være skarp nok til at skære dyrets hals over med en enkelt bevægelse. Sakin-kniven skal være uden spids, da det er forbudt at stikke i dyret. Inden slagteren fører kniven fremsiges lovprisningen Lovet være du, Herre vor Gu som har befalet os lovgivningen om schæchtning. Lande som Luxembourg, Norge, Sverige og Schweiz har forbudt ritue.

De jødiske spiseregler beskriver også, hvordan en jøde skal behandle madvarer. Kø mælkeprodukter og grøntsager skal holdes adskilt, når de opbevares for eksempel i et køleskab på hver sin hylde eller i tre separate køleskabe.

Adskillelsen skal også overholdes, når maden tilberedes, derfor bruges tre sæt køkkenredskaber i tilberedning af mad. Selv ikke ved opvask må kød og mælkeprodukter komme i berøring, derfor vaskes der op af flere omgange. Generationer af rabbinere har fortolket kosher-reglerne ud fra tre gentagelser i Mosebøgerne, hvor der står skrevet: Du må ikke koge et kid i dets moders mælk (2.

Mosebog kap. vers og kap. vers 2 samt 5. Mosebog kap. vers 21). Rabbinerne har organiseret denne regel i tre forbud.

Det første er et forbud mod at koge mælk og kød sammen, dernæst er det forbudt at indtage denne blanding, og slutteligt er det forbudt at tjene penge på en sådan blanding. Dette emne om "hvorfor kosher" har været debatteret i århundreder, og her er rabbinerne, som tolker de jødiske tekster, kommet frem til to argumenter.

Det ene baseret på en teologisk tilgang til kosher med fokus på de klart udtrykte forbud i Mosebøgerne, og det andet forsøger at forklare kosher ud fra rationelle argumenter som sundhed. De sundhedsbaserede argumenter drejer sig ofte om risikoen for parasitter i kød som salmonella og trikiner eller insekter i grøntsager og frugt.

Selv i Israel overholder omtrent procent af befolkningen ikke de jødiske spiseregler ne fuldt ud. De fleste vælger en pragmatisk vej, hvor de holder sig fra svinekød og overholder sabbatten.

Mange europæiske supermarkeder sælger for det meste kun fjerkræ, som er halalslagtet. Halalkød er også forbudt ifølge de jødiske spiseregler.

På trods af mange ligheder mellem kosher og halal er der ingen regler, der forbyder muslimerne sammenblanding af kød og mælkeprodukter eller retningslinjer, der betyder, at muslimerne skal opbevare kø mælkeprodukter og grøntsager adskilt. Med internettets udbrede. Hvordan et dyr som er kosher, som for eksempel en okse, kan ende opp på en tallerken som både en kosher og en ikke-kosher stek.

Hvorfor kosher-reglene er så viktige at mer enn halvparten av jødene i Norge følger dem i en eller annen form Kosher er altså betegnelsen på jødiske matregler. Tradisjonen har tolket det slik at som mennesker skal vi tenke på hva vi spiser, og ikke bare gafle i oss hva som helst.

Vi skal vise respekt for dyret vi spiser, og skal slakte dem så skånsomt som mulig. Praktisk sett betyr det atToraenhar satt ned visse for. Tora gir oss den kryptiske setningen at man ikke skal koke geitekillingen i morens melk – ikke bare én gang, men hele tre ganger.

Det er forbudt å koke kosher kjøtt med koshermelk. Melk og kjøtt som er blandet sammen mens alle ingrediensene er kalde uten å bli kokt sammen (f.eks. et kaldt rundstykke med ost og salami), er derimot lov å tjene på. Disse er de levende ting som dere kan spise av de ville dyrene på marken.

Kriteriene for kosher landdyr, som Tora betegner som ‘markens ville dyr’, er at de må ha kløvde hover og de må tygge drøv. Dette innebærer at dyr som storfe og lam er kosher når de er slaktet ifølge jødisk lov, mens hest og svin ikke er kosher, uansett slaktemetode. Dere kan spise de fiskene som har finner og skjell. Denne setningen definerer hva slags sjømat som erkosher.

Finner og skjell ekskluderer mange av havets skapninger, deriblant alle skalldyr, men også noen fiskeslag, som for eksempel ålen. Det eksisterer ingen spesiell kosherslakting av fisk, og det finnes ingen forbud mot fiskeblod i motsetning til forbudet mot å spise blod fra landdyr.

Sjøpattedyr, som hval og delfin, er derfor heller ikkekosherda disse også lever i havet, og ifølge jødisk lov derfor er definert som havdyr. Slaktingen skal gjøres av en ekspert på jødisk lov som omhandler slaktereglene og behøver derfor ikke være en rabbiner. For at dyr skal beholde sin kosher-status må det gjøres sheḥita.

Ingen velsignelse er nødvendig under en kosherslakting. Prosedyren er en detaljert prosess for å få blodet ut av dyret fortest mulig, med minst mulig smerte. For å gjøre det mulig å lage mat som er kosher vil kjøkkenet ofte være delt på en spesiell måte.

Skillet mellom melk og kjøtt er essensielt for at maten som blir laget skal være kosher. Jøder som overholder kosher-reglene, lager ikke kjøtt- og melkeholdig mat til samme måltid. Ikke bare holdes melk- og kjøttingredienser fra hverandre, men vi har kjøkkenutstyr som blir brukt for melkeprodukter, og separate redskaper som forbeholdes kjøtt.

I praksis betyr dette at man oftest har dobbelt opp av. Etter at et dyr er slaktet og saltet starter utfordringene med å lage maten slik at det beholder sin kosher-status. I etkosherkjøkken finnes det bare kosher produkter og ingredienser.

Om man skulle komme til å blande kjøtt- og melkeutstyr på kjøkkenet, vil det utstyret da ikke lenger være kosher. Man behøver heldigvis ikke kaste utstyret igjen, fordi det er mulig å gjøre det kosherigjen. Hjemmets kjøkken kan være vesentlig for utviklingen av ens identitet, og kanskje spesielt en jødisk identitet.

Ingen andre man kjenner har et kjøkken med to oppvaskkummer, en til kjøtt og en til melk. Bare i jødiske hjem finner man kniv og gaffel der det er påskrevet ‘kjøtt’ i store røde bokstaver, og mange har et ekstra sett med kurver til oppvaskmaskinen. I flere jødiske hjem er ovnen forbeholdt enten melkemat eller kjøttmat. Disse brer seg fra å holde strengt kosher til å bare holde kosher-reglene visse perioder.

Det finnes et bredt mangfold av kosher regelpraksis blant jøder i Norge. Andre velger å unngå å spise visse typer ikke-kosher mat mens andre har et strengt kosher hjem, men spiser ikke-kosher mat utenfor hjemmet. Alt i alt er det flere enn halvparten av jødene i Norge som følger kosher-regler i en eller annen form, og da spesielt forbudet mot å spise svin. Shulchan Aruch Yoreh Deah 87:Denne loven gjelder så lenge alle ingrediensene er kosher.

Kylling blir i denne sammenhengen er ikke ansett som kjøtt. Mc Donald´s Kosher. Man definerer mat som enten koscher eller treif (ødelagt, uren og derfor forbudt). Kun kjøtt fra «rene» dyr som har kløyvde hover og tygger drøv er tillatt.

Kosher er betegnelsen på mat som er produsert og tilberedt ifølge jødiske spiseregler. Ifølge kosherreglene er dette tillatt å spise: Alt som vokser i jorden, melk og melkeprodukter fra tillatte dyr, samt egg fra tillatte fugler er lov.

Pattedyr som er drøvtyggere og har delte klover kan spises. Reglene er basert på fire prinsipper. Al mad skal være halal, hvilket, ligesom i jødisk tradition, vil sige rituelt ren eller tilladt. Det kan dermed ikke svin, hest og kamel.

Det gælder for langt de flest fødevarer, undtaget er svinekød eller svineprodukter som gelatine, der er forbudt. Andet kød er kun halal, hvis det slagtes ved dhabh-metoden, hvor halspulsåren skæres over, og blodet løber fra dyret. Undevisningsvideo om de jødiske spiseregler.

Mat kan være et viktig uttrykk for religiøs tilhørighet. Muslimer og jøder har hvert sitt sett med matregler å forholde seg til, men felles for dem er forbudet mot svin.

Mange spiser ikke matvarer som inneholder ingredienser fra svin, som for eksempel fett, gelatin og en rekke tilsetningsstoffer. Alle dyr, som har spaltede hove.

En person regnes tradisjonelt som jøde hvis moren er jødisk. Det er altså ingen automatisk sammenheng mellom det å være troende jøde og det å føle tilhørighet til det jødiske fellesskapet. Under den jødiske påske-høytiden, pesach, gjelder det i tillegg noen ekstra spiseregler. Da er det forbudt å bruke produkter som inneholder korn, mel, gjær eller hevingsmidler.

Under pesach har også selve mat-rettene symbolske betydninger i forhold til den jødiske trosretning. Jødisk mat skal være ’kosher’.

Ordet betyr egnet og beskriver mat som er egnet for dem som lever etter jødiske regler. Her er de viktigste reglene for hva som er kosher: Pattedyr som er drøvtyggere og har delte klover er tillatt.

Svin og hest er urene og skal ikke spises. Forteller om de forskjellige delene i den jødiske bibelen tanach. Spiseregler for jøder. Muslimske matregler. Bokmål Faktaoppgave.